Løb gennem Danmarks Kirkehistorie

Målgruppe: 7.-10. klasse

Fag: Kristendomskundskab, historie, musik

 

Projektet med inspiration i app'en "Woop" (https://www.emu.dk/modul/woop-en-jagt-med-mobil) omhandler udvalgte nedslag i Danmarks kirkehistorie. Disse nedslag udmønter sig bl.a. i et løb med poster og elevopgaver.

Undervisningsmateriale

I materialet arbejder eleverne med disse udvalgte nedslag i kirkehistorien. Det er historiske begivenheder og figurer, såsom:

  • Kristendommens komme til Danmark med Harald Blåtand og Ansgar som nøglefigurer
  • Korstogene
  • Klosterbevægelsen
  • Den danske reformation med Hans Tausen som nøglefigur
  • Hekseafbrænding
  • Pietismen og oplysningstiden
  • Kirken i Danmark i dag

Eleverne vil komme til at arbejde med forskellige udtryksformer: apps, film, billeder, skuespil, litteratur og musik. Der vil desuden være forslag til produkter til prøven i 9. klasse.

Som afslutning skal eleverne på et løb, hvor skoletjenesten har lavet de spørgsmål, der skal sættes ind på hver post i førnævnte app

Dette materiale er en kortere udgave end det tilsvarende projekt for mellemtrinnet.

Praktisk info

Materialet udsendes først d. 1. marts 2019

Læreren skal selv lave løbet for eleverne ved brug af woop-appen. Det beskrives hvordan i lærervejledningen. Spørgsmål og opgaver til posterne er ligeledes i lærervejledningen.

 

Fælles Mål for projektet kommer senere, ellers kontakt os for at høre mere herom.

Kirkehistorien i Herning - kun for skoler i Herning kommune

Til årsplanlægningen for lærere med kristendomskundskab og historie i 5.-9. klasse i Herning kommune.

Nyt undervisningsforløb med vandring og fortællinger fra de lokale kirker i Herning Kommune om kristendommens historie vil være klar fra 15. marts 2019.

Inspirationskursus for lærere afholdes 26. marts og 28. marts kl. 15.30-16.30. Sæt X i kalenderen allerede nu.

Undervisningsmaterialer vil blive lagt på Meebook og på hjemmesiden www.skoleogkirke.dk.

Kontatperson: Anna Marie Holbøll, mail: anna2346@dblit.dk